VORES HISTORIE
Vi startede bambustøj fordi det er vores drøm, at tilbyde ansvarligt produceret basistøj af høj kvalitet. Hverdagstøj, der giver dig en komplet basisgarderobe med alt hvad du har brug for, og som både er lækkert og behageligt.
Vores mål har altid været – og er stadig – at bidrage til reduceret tøjforbrug og ansvarlig produktion. Det gør vi ved at udvælge stilrene basisprodukter, der holder længere og både er FSC®- og OEKO Tex-certificerede.
Alle vores produkter er certificeret, så du kan føle dig tryg i at tøjet er ansvarligt fremstillet. FSC-certificeringen sikrer både ansvarlig skovdrift og sporbarhed, og gør det muligt for os at dokumentere viskosens oprindelse. Og OEKO-Tex-certificeringen garanterer til enhver tid, at produkterne er fri for skadelige kemikalier.
FORDELE MED TØJ LAVET AF BAMBUSVISKOSE
Vores produkter er lavet af bambusviskose blandet med andre fibre for at styrke
holdbarheden. Tøj med bambusviskose giver blødt, elastisk, luftigt og temperaturregulerende tøj. Det giver dig en behagelig oplevelse hver gang du tager det på.
Materialet holder sig også blødt og dejligt i længere tid. Det kan vi godt lide, da en længere levetid bidrager til et mindsket tøjforbrug.
Der skal heller ingen pesticider eller kunstig vanding til ved dyrkning af bambus. Det begrænser spredningen af giftige stoffer i jorden, beskytter den lokale biodiversitet og sparer på klodens vandressourcer.
Bambus er også meget hurtigvoksende. Planten vokser hurtigere end fx bøgetræ, og derfor mener vi at bambusviskose trods alt er et bedre alternativ end fx modal viskose.
Omdannelsen fra bambusplante til den viskose der bruges i vores tøj, sker derudover i lukkede kredsløb, så kemikalierne der nedbryder bambussen holdes væk fra naturen. Lyocellmetoden, som den kaldes, er på nuværende tidspunkt den mest ansvarlige produktionsmetode til fremstilling af viskose.
UDFORDRINGER MED GENANVENDELSEN AF BAMBUSVISKOSE
Men vi har lært, at noget af det vi troede vi vidste om bambusviskose, ikke er sandt – som at det skulle være godt for miljøet. Lad os sige det, som det er. Ingen produkter er gode for miljøet. Alt hvad vi producerer, forbruger jordens ressourcer og påvirker miljøet og klimaet. Alle fabrikker udleder kuldioxid i atmosfæren. Nogle af de naturlige fordele ved bambusplanten går endda tabt, når bambussen nedbrydes og bliver til tekstiler.
Bambusviskosen er også svær – måske endda umulig – at genanvende, hvis den er blevet blandet med andre fibre til en blandingsfibre. Fordelen i at kombinere forskellige fibre er at man kan forbedre kvaliteten, holdbarheden og funktionaliteten i materialet. Bambusfibre er fx åndbare og bløde, mens bomuldsfibre er holdbare og slidstærke. Men genanvendelsen af blandingsfibre er som sagt stadig en teknisk avanceret og dyr udfordring.
FREM TIL FREMTIDEN
Hvis vi ser ud i fremtiden, så er alt vores tøj 100% økologisk og lavet uden sprøjtemidler i en 100% kemikaliefri produktion. Der skal meget til, før vi når dertil. Men vi har høje ambitioner og gør hvad vi kan for at tilbyde et bredt udvalg af komfortabelt tøj, der også er et bedre og mere ansvarligt valg for miljøet.