Direkt zum Inhalt

Fremstilling af bambusviskose

Bambus er det man i tekstilsprog kalder en kemofiber eller regenererede fibre. En regenereret fiber laves på grundlag af naturens egne kemiske forbindelser og udvindes af bambus, træ, bomuldsaffald og lignende planter med et højt celluloseindhold. Ofte med en smuk glans, færre krøller og nemmere rengøring som følge.

Det hele startede med udviklingen af viskose tilbage i slutningen af 1800-tallet. Derefter kom fremstillingsmetoden Lyocell i starten af 1990’erne, da man ønskede en fremstillingsmetode, som var mindre belastende for miljøet.

I overordnede træk bliver plantematerialet først skåret i mindre stykker (træflis). Derefter opløses det til en grød og cellulosen udtrækkes. Den sirupslignende substans kaldes schmelze. Dernæst presses det igennem en tragt med små huller (spindedyse).

Strålerne der kommer ud bliver trukket til den ønskede tyndhed, hvorefter fibrene afkøles, vaskes, tørres og til sidst opvikles på nøgler, som et uendelig langt filamentgarn.

Fremstilling med Lyocell metoden

Lyocell-metoden ligner meget den ovenfor beskrevne proces. Med den ene – meget vigtige – forskel, at Lyocell-metoden foregår i et lukket kredsløb. I dette lukkede kredsløb genbruger man de kemikalier, der bliver brugt i nedbrydnings-processen.

Netop kemikalierne i nedbrydningsprocessen har man endnu ikke formået at finde et miljøvenligt alternativ til. Derfor har man udviklet et system, der genbruger omkring 99% af kemikalierne. Derudover kræver denne metode et betydeligt mindre vandforbrug end den klassiske viskosefremstilling.

Det er måske også godt lige at nævne, at Lyocell er det samme om Tencel. Men navnet Tencel må kun bruges, når det kommer fra den østrigske fabrik Lenzing, som forøvrigt er ledende indenfor miljøvenlige produktionsmetoder.

Størstedelen af det tøj vi sælger her hos bambustøj.dk er FSC®- og OEKO-TEX-certificeret. Du kan læse mere om FSC®-certificeringen her og OEKO-TEX certificeringen her.

Einkaufswagen

Ihr Einkaufswagen ist im Moment leer

Einkauf beginnen